Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI. Døden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andersen Nexø. V. 17
257
me. Dertil behøves der en som dig —
som kan
komme og gaa og blive der altid alligevel. Karl
har fortalt mig om dig, og det er dig vi har søgt,
Gudfader og jeg. Du skal gaa ind til Vorherres
Glæde; og Glæden er lige som Bunkefnat —
den
smitter til alle Sider mellem Fattigfolk.« Han gav
sig pludselig til at synge:
»Effata! Lad dig opL
lød det mens den Døve stirred;
og den stumme Læbe dirred,
da det klang: spring op, spring op!
Og det smælted om hans Øre,
og hans Tunges Hylster sprang,
og han mægted selv at høre
Læbens løste Takkesang.
»Jeg er blevet sat stum til Verden, og døv og
blind var jeg ogsaa. Men saa digtede jeg denne
Salme og sprængte det hele.«
»Det er inte sandt,« sa’e Gamle Rasmussen henne
fra Døren, —
»for den Salme har én kendt gen-
nem mange Aar. Og nu er det bedst du tøfler hen
hvor du hører hjemme, Ancher —
og inte sitter
og gør Hodet kuldret paa syge Folk med dit Præk.«
Hun gjorde Tegn mod Døren.
Ancher rejste sig fra Stolen. »Jeg har jo ikke
selv skrevet den,« sa’e han stammende og luskede
hen imod Døren —
»for vi er
jo stumme alle vi.
Og døve og blinde har vi ogsaa været. Men Gud
har beskikket dem der kan det til at tale for os,
til vi selv faar Mæle. —
»Det er det som Solen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
