Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262
udtærede Ansigt. Skulde han miste hende denne
Gang? hende ogsaa? det Spørgsmaal gravede og
gravede i hans Træk.
Saa koin der nogen, og han listede ind igen.
Det var Morten.
»Jeg kommer for at varsko dig,« sa’e han. »Det
biir en stor Begravelse, maaske den største Byen
nogensinde har set. Hvis der nu sker noget? Hvis
vi nu ikke kan magte det?« Han var hvid i An-
sigtet.
»Vil du tale?« spurgte Karl.
»Ja jeg vil, du! Aa, om jeg turde sige hvad jeg
har paa Hjærte! Se, nu staar hele Byen paa Hodet
—
Borgerskab, Presse, alting; de vader i ædelt
Savl over den lille Knægt —
og det er dog dem
der har myrdet ham. Aa, om vi turde rejse Floden
og lade den skylle ordentlig rent; saa var der dog
én lille Martyr, som ikke var ofret forgæves.«
»Ja,« sa’e Karl stille, —
»jeg skulde ikke ha
noget imod det. Og Guds Dom tror jeg ikke man
skal prøve at afvende.«
»Nej men vi render Panden mod Muren —
vi
har jo ikke engang Fagforeningerne paa vor Side.
Tænk paa hvor alle Sind er
oppiskede af Arbejds-
løsheden —
og nu Peters Skæbne! der skal ikke
meget til før det fænger. Og man er forberedt paa
det opefter og har ta’et sine Forholdsregler, baade
Regeringen og Politiet. Først vilde man forhindre
den store Begravelse, nu har man
opgi’et det og
vælger at forelægge Loven om
Arbejdsløshed —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
