Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
263
netop i Eftermiddag. Jeg ved ikke, om man er
nervøse eller vil provokere os, men baade Militær
og Politi er konsigneret. Man gør vist Regning
paa, at Masserne fra Kirkegaarden gaar i Demon-
stration til Rigsdagen. Tror du vi kan forhindre
det?«
»Jeg ved det ikke,« svarede Karl dystert. »Min
lille Kone ligger for Døden —
jeg beholder hende
maaske ikke Dagen over. Peters Ulykke er gaaet
hende saa nær.«
»Saa er din Plads herhjemme, og vi faar se at
klare os uden dig,« sa’e Morten og rakte ham del-
tagende Haanden: »Det maa ogsaa være et for-
færdeligt Slag for en Mor. Dersom saa den lille
Drengs Skæbne kunde ruske ordentlig op i os selv
og jage lidt Skræk i de andre; saa var i al Fald
et af de Smaavæsner der knuses i Tusendvis under
vort brutale System ikke død forgæves.«
»Det biir meget anderledes herefter— den onde
Tid er forbi nu,« sa’e en Stemme henne ved Døren.
»Kom bare indenfor, Ancher,« sa’e Karl. »Det
er en Kammerat af mig
—
han tror han skal
frelse Proletariatet. Han er gaaet i Stykker under
de forbandede Forhold,« vedblev Karl trist, hen-
vendt til Morten.
»Ja og derfor tror de jeg er forstyrret,« sa’e
Ancher og kom indenfor. »Men jeg lar dem bare
tro!« Han flyttede ustandselig Blikket fra den ene
til den anden, hen og tilbage igen, saa regelmæssigt
som et Pendul.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
