Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
267
De fulgtes ad indefter, Karl og Morten. Det var
midt paa Dagen, overalt var
Arbejderne for hjem-
gaaende; der blev nok en
mægtig Tilslutning til
Begravelsen. Mange Steder flagedes der fra Forret-
ninger og Privathuse.
»Det er alligevel et smukt Træk af Medfølelse,«
sa’e Karl bevæget.
»Ja eller det er Angst —
maaske begge Dele.
Hvem ved? Hjærtet er jo det mægtigste Spræng-
stof der eksisterer. Men enten det nu er det ene
eller det andet, var det bedre om det kunde ha
været sparet. Det er en uhyggelig Medfølelse, der
skal lægge Vejen om ad et Barnelig.«
»Sig mig Morten,« sa’e Karl nølende —
»tror
du paa et Liv efter dette? Eller sae du det blot
for at trøste?«
»Jeg tror paa et Liv efter dette for alle os som
kæmper for noget bedre,« svarede Morten. »Ikke for
de mætte —
Maverne —
de har jo ingen Sjæl, Karl!
Naturligvis tror jeg, det gør du jo ogsaa
—
det
gør naturnødvendig alt hvad der vender mod Frem-
tiden. Troen er uundværlig til at leve paa; det der
skal dø behøver blot et Skema!«
»Da griber dog Folk gærne til Troen, naar de
ligger og skal dø.«
»Nej ikke til Troen —
til et eller andet Skema.
Troen er for mig en
Bestandighed i det som haa-
bes, en fast Overbevisning om det som ikke ses,
og er det Ord ikke netop møntet paa den sølle
Fattigper og hans lyse Fremtidsdrøm?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
