Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266
Spørgsmaalet kom Morten overraskende; det
varede lidt inden han svarede. »I mine bedste
Øjeblikke gør jeg,« sa’e han saa.
»Ja for én maa ta i meget Snavs og Daarlighed
som
fattig. Kan én saa alligevel bevare sig
god og ren i Sjælen?«
»Det kan være svært nok mange Gange, du —
og Fattigdommen er en Forbandelse. Men jeg vil
alligevel hellere høre til de Undertrykte end til
Undertrykkerne.«
»Ja for de Undertrykte faar Poængs,« faldt Ancher
ind —
»en for hver Godhed. Ditte har mange
Poængs! Derfor skal hun dø!«
»Jeg skal ud og finde min Dreng,« sa’e hun an-
strængt. »Tror du jeg møder ham?« Morten nik-
kede.
»Jeg har forsømt ham saa
meget, men nu —.«
Hun fik et af sine Anfald; Karl maatte bede de
andre fjærne sig. Han rejste hende over Ende og
holdt hende i sine Arme. Det var det frygteligste
Anfald hun endnu hade haft, hun blev blaa i An-
sigtet og Øjnene traadte ud paa hende. Heldigvis
kom Dr. Torp for at se til hende; han gav hende
en
Indsprøjtning, saa hun faldt til Ro. Den klare
Sved stod Karl paa Panden, da det var overstaaet.
»Jeg skulde ud og ordne noget angaaende Be-
graveisen,« sa’e han hviskende, —
»men jeg tør
ikke overlade hende til den gamle. Du har vel ikke
Tid at sidde her en Timestid!« Torp nikkede og
tog en
Bog frem af Inderlommen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
