Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
Begavet.
«Aa, Mor, det er skrækkeligt.»
Saa fortalte han det passerede.
«Og du tror, han har drukket sig ihjel?» spurgte hun.
«Ja, han var saa slem i den senere Tid til at drikke,
at jeg ikke vilde have noget Selskab med ham. Han vilde
trække mig med paa nogle billige Kneiper, for der fik man
mere for Pengene, sagde han. Jeg traf ham imorges. Da
viste han mig ti Kroner og sagde, at nu vilde han have
sig en Generalsvir.»
Hun løftede Hovedet.
«Lorenz — du — du maa aldrig gjøre mig en saadan
Sorg. Det vilde dræbe mig.»
«Men Mor —»
«Selskabslivet er et farligt Liv, Gutten min. Ferdinand
begyndte jo ogsaa paa den Maade. Tænk, om du skulde
ende saaledes.»
«Nei, Mor, det kan du være rolig for. Men skal vi
ikke gaa ned og se til hende et Øieblik?»
«Jo, lad os det.»
Lampen kastede et mat Lys over det store låve Værelse,
der var overfyldt med de ramponerede Møbler.
Paa en Sofa med falmet grønt Fløielsbetræk laa
Ferdinand udstrakt i sit Pariserkostume med det
pralende røde Slips og syntes at sove. Det smukke Ansigt
var ikke stort blegere end sædvanligt, og det mørke
Haar var omhyggelig redt. Moderen sad ved hans Hoved
med Hænderne foldede over sin tyndslidte Silkekjole og
rokkede frem og tilbage med Hovedet, saa de tykke
Guld-dobber dinglede i Ørene, medens hun aandsfraværende
stirrede ud i Luften. Hun vendte Hovedet lidt, da de
traadte ind.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
