Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mødre.
101
«Ja, det er sandt, det er virkelig sandt, Fru Falk.
Han er død min Gut, død netop nu, da han skulde have
faaet en Plads og hjulpet sin Moder en Smule. Det hele
forekommer mig som en slem Drøm; men det er jo sandt
alligevel. Aa, bare, bare jeg kunde faa græde lidt.»
«Er der intet, vi kan gjøre for Dem?»
«Nei Tak, ikke iaften. Jeg tror, det er bedst, at
Ferdinand og jeg faar være alene nu. Det bliver ikke saa
længe, jeg faar beholde ham hos mig. Saa sidder jeg her
ved hans Seng, som da han var liden, og saa maaske jeg
kan komme til at græde lidt. Det er det eneste, jeg ønsker.»
«Ja, saa Godnat da, Fru Verlund.»
«Fru Falk I»
«Ja.»
«Han var ikke drukken iaften. Nei, ikke det mindste,
og det er jeg saa glad over. Han blev syg paa Gaden,
og saa gik han derind — paa — paa Restaurationen for
at hvile sig. Han kom der aldrig ellers ■— aldrig! Det
sagde Konen der paa — paa Restaurationen, og det er jeg
saa glad over.»
Fru Falk klappede hende sagte paa hendes blanke
sorte Haar.
«Han er smuk, min Gut, ikke sandt? Og saa god
som han var. Kan De huske, jeg fortalte, hvor kjærlig
han kyssede mig imorges, før han gik. Det er jeg saa
glad over.»
Hun havde for Øieblikket saa megen Sorg, at hun
trøstede sig med, at hun ialfald havde det at være glad over.
Da Lorenz sagde Godnat til sin Moder, fæstede hun
sit taarefyldte Blik saa underlig paa ham. Han syntes,
han læste noget bebreidende deri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
