- Project Runeberg -  Hverdagsmennesker. Skitser / * (Andet Oplag) /
2

(1881-1883) [MARC] Author: Lars Dilling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

var upassende og at sy Skræddersøm var
uanstændigt, og saa havde Alfhild intet andet at vælge end
at blive Guvernante.

Da hun derfor var færdigstøbt i
Guvernantefabrikken og havde faaet -sin sidste Afpudsning i
øverste Klasse, blev hun udstillet i Aviserne blandt
»Tjenestesøgencle« og paaklæbet en Seddel mærket
»Smaa Fordringer«.

En skikkelig Bondemand, der fandt det
nødvendigt at give sine Børn en bedre Opdragelse end
den, han selv havde faaet, bed paa Krogen, og
Alfhild drog paa Landet.

Fru Kreiner var meget tilfreds med dette
Arrangement; thi paa Landet har en Guvernante
langt større Chance for at blive gift end i Byen.

Der er for det første en hel Del gamle, rige,
ugifte Proprietærer, der har Pianoforte i Huset og
derfor synes, at det er saa hyggeligt at faa en
Kone, som kan spille; saa er der flere Kapellaner
og Huslærere, som søger et Ideal med gode
Skolekundskaber, og hertil kommer en Mængde Studenter,
der ligger paa Landet i Ferierne, og som finder
Landlivet paradisisk, men tillige finder akkurat det
samme som Adam, at der maa være en Eva i
Paradiset, og saa vælger den unge Student
Guvernanten hertil.

Hun staar paa samme Dannelsestrin som han,
hun er venlig og imødekommende, og der er altid
en Duft af Sværmeri og Poesi ved hende.

Det er der ved alle Guvernanter.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 20:10:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dlhverdag/1/0014.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free