Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 3 —
Hun gaar omkring med lys, klar Kjole og
Markblomster i Brystet, sværmer med ham i Eng og
Skov og hænger muntert ved hans Arm, og saa
bliver hun hængende — for hele Livet.
Deri ligner hun en af Markblomsterne, Borren,
at hun hænger fast, fortvivlet tast.
Alfhild Kreiner drog altsaa paa Landet for at
gjøre sin Lykke.
Og hvorfor skulde hun ikke kunne gjøre det?
Hun var jo en komplet Skjønhed; det maatte enhver
indrømme, som saa dette prægtige, mørke Haar,
der haug afskaaret ned i Panden, disse lange
Øien-fryndser og glødende Øine, disse svulmende Læber
og denne slanke Figur.
Hun var bleven beundret hele sit Liv.
Da hun var ganske liden, sagde alle: Nei, for
et nydeligt Barn,^ paa Barneballerne voldte hun sine
smaa Tilbedere mange blaa Øine og megen
Næseblødning, og3|da hun stod til Konfirmation, havde
hun allerede været tre Gange hemmeligt forlovet,
og det med voxne Herrer.
Hun koketterede med alle Herrer og blev
tilbedt af alle, og Tilbedelse var for hende bleven en
Livsfornødenhed. Den var hende ligesaa nødvendig
som Applaus for Skuespilleren.
Paa Veien fra Dampskibsbryggen til den Gaard,
hvor liun havde faaet Guvernanteplads’, havde hun
ingen anden at kokettere med end Gaardsgutten,
der kjørte hende, og saa koketterede liun med ham,
og det med den Følge, at han, saasnart han havde
faaet sat Hesten i Stalden, gik ind og slog op med
1*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
