Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 4 —
Budeien, med hvem han havde været forlovet i fem
Fjerdingaar.
Da hun steg ud af Vognen, stod Agronomen
paa Gaarden i Skjorteærmene. Et Glimt af hendes
sorte Øine og hvide Strømper var nok til at gjøre
ham fortumlet i Hovedet.
Han gik fortvivlet ind og vaskede sig i Ansigtet
og tog sine Søndagsklæder paa.
Proprietær Helleby med sin Hustru og sine to
Børn, Alfhilds fremtidige Elever, stod i Døren for
at tage imod hende.
Hun skred frem med en Dronnings Mine og
Holdning og var i den Grad venlig og nedladende,
at de stakkels Ægtefolk fik den faste Overbevisning,
at hun beviste dem en stor Velvillie ved at modtage
Kost og Løn hos dem.
Ved Bordet spiste Agronomen med.
Alfhild havde med sit skarpe Blik opdaget, at
han var den eneste ugifte Kavaller paa Gaarden,
og — i Mangel af Kramsfugl spiser man Graaspurv,
som Franskmanden siger — i Mangel af andre
Tilbedere nøier man sig med Agronomer.
Hun fik derfor pludselig en dyb Interesse for
Landvæsenet, talte om Kvædrift og Agerbrug og
lod den ulykkelige Agronom give sig Lektioner i
Pløieland og Drænering, og medens han talte,
hvilede hendes Øine saa mildt paa hans brune Ansigt,
at han blev aldeles magnetiseret.
Han søgte forgjæves at spise sin Mad med
Gaffelen alene, og for hvert Øieblik op fra Bordet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
