Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 109 —
Barnet lukkede sine Øine og sov ind.
Hendes Moder tog stille Plads ved hendes
Hoved.
Johan og Julie havde igjen taget Sæde paa
Klippen, og Olsen laa under nogle Buske og sov
eller lod, som om han sov, for ikke at forstyrre
de unge.
Doktoren sad fordybet i Tanker og rykkede
nu og da et Græsstraa op.
Fru Welker brød først Tausheden.
»Nu sidder vi atter sammen ved mit Barns
Leie«, sagde hun. »Det er ligesom De er sendt
mig som en beskyttende Engel. Jeg ved ikke,
hvorledes det vil gaa mig, naar De reiser. Jeg er
saa rolig, naar De er i Nærheden.«
»Jeg trøster mig med, at De har en anden
beskyttende Engel i Nærheden«, sagde Bavn, idet
han sled voldsomt i Græsset.
»En anden?«
»Ja, han springer vist over Stakittet paa det
første Vink; thi om han end ikke har Vinger, saa
har han ialfald sin Stige«, tilføiede han bittert.
»Jeg forstaar Dem ikke.«
»Ikke?«
»Nei, ligesaalidt som Deres Opførsel
idethele-taget. Før var De venlig og hjertelig. Nu
behandler De mig med Kulde og haanlig Foragt. Hvad
har jeg da gjort?«
»Hvad De har gjort!« udbrød han heftigt.
»De har knust min Lykke og tilintetgjort min
smukkeste Fremtidsdrøm.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
