Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 110 —
»Jeg?«
»Ja, De. Jeg har elsket Dem, som jeg aldrig
har elsket nogen Kvinde. Jeg saa Dem i Deres
Hjem, ved Deres Barns Sygeleie. De forekom mig
saa ren, saa øm og saa god, at jeg tænkte: Denne
Kvinde vil kunne skabe din Lykke. Da De reiste
hid, fulgte jeg hid for at bede om Deres Haand,
og jeg kom kun for at se —«
Han standsede og reiste sig heftigt.
»Nu, for at se?«
»Skal jeg fuldende?«
»Jeg har endnu ikke hørt min Anklage.«
»Nuvel, for at se paa, at De kaster Dem i
Armene paa en skjægløs Dreng og begaar
Galskaber, der knapt vilde passe sig for en uartig
Skolepig«.«
»Bavn«, sagde hun og reiste sig, «De har
sagt, at De elsker mig. Jeg tror Dem, og derfor
taaler jeg af Dem en Tiltale, som jeg aldrig vilde
taale af en anden fremmed, ligesaalidt som jeg
vilde nedlade mig til at forsvare mig. Jeg gjætter
imidlertid, at De ogsaa har hørt om den taabelige
Forlovelseshistorie med Styrmanden. Olsen nævnte
den for et Øieblik siden; men jeg glemte den i
Forskrækkelsen.«
»Jeg har ikke behøvet at høre noget; jeg har
med mine egne Øine seet —«
»At jeg gav ham et Brev, ikke sandt?
»Jo. Frue.«
»Pleier da Elskerinden selv at bringe sine
Billetdoux’er frem? I Romanerne er det altid en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
