Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 124 —
og meget andet rart. Jeg hedder Tante Lulle, og
der sidder Tante Bine. Hende maa du kysse og
hilse paa.«
»Nei.«
»Hvorfor ikke?«
»Tante Bine slem.«
»Vist ikke.«
»Tante Bine blaat Øie som Skøiergutterne.
Tante Bine slaaes.«
»Det er mine blaa Briller, han er bange for«,
sagde Bine leende og tog dem af.
»Har du seet Mage til forstandigt Barn, Bine?«
»Vil du nu kvsse mig?«
J O
»Ikke idag.«
»Men imorgen maaske?«
»Ja, hvis du er snil Pige og ikke græder, naar
du skal iseng.«
Lulle var halv vanvittig af Latter.
»Han bliver ikke gammel«, snøftede
Tjenestepigen; »han er altfor klog.«
Hansemand blev bragt til Sæde i det ene
Sofahjørne, og ved Hjælp af en hel Del Kager og
Sylte-tøi trøstede han sig snart over Tabet af Barnepigen,
der tog Afsked, medens hele hendes ærlige Ansigt
stod komplet under Vand.
Lulle syede ikke meget den Dag.
Hun var altfor optagen med lille Hansemand,
der var i den Grad morsom, at Lulle jublede som
et Galleripublikum paa en Søndagsforestilling, og
hvis ikke den sindige Bine havde vseret, vilde det
seet sort ud med Frøken Jespersens sorte Silkekjole.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
