Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 125 —
»Bine, ved du, hvad Hansemand gjorde?«
»Rimeligvis noget Ugavn. Andet gjør han
vel ikke.«
»Tænk, han slog mig med Spiseskeen i
Ansigtet, fordi jeg ikke havde givet ham Sukker paa
Grøden. Er han ikke udmærket?«
»Jo, udmærket velopdragen, og bedre vil han vel
blive, naar du har havt ham en Tid under Behandling.«
Lulle hørte ikke paa det Øre, men fortsatte:
»Nu er han fornærmet.«
»Det var dog slemt.«
»Han sidder under Bordet og bider mig i
Haanden, naar jeg vil trække ham frem. Er han
ikke sød?«
»Jo, deilig. Men hvorover er Hans Høihed
fortørnet?«
»Han blev fornærmet, fordi jeg tittede paa ham,
medens han kyssede Naboens lille Anna ude i Porten.
Tænk, og han er endnu ikke tre Aar gammel«,
udbrød Lulle med blid Henrykkelse.
»Ja, han er fremme for sin Alder. Jeg gad
vide, hvad der bliver af ham.«
»Og det kan du spørge om!«
»Nu?«
>Han bliver et Geni naturligvis.«
»Bare han ikke bliver blandt de miskjendte
Genier«, sagde den uforbederlige Bine.
»Led er din Sang, forgiftige Trold,
altidens du spaar om Ulykker«,
sang Lulle og svingede overgivent Søsteren omkring
paa Gulvet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
