Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
139 —
V.
Hans ilede ud i Luften.
Han vidste ikke rigtig, ora han drømte eller
var vaagen.
Hans Vei gik forbi Kirkegaarden.
Porten stod aaben.
Det var en smuk, lys Sommeraften, og Klokken
var henved Ni.
Han gik opad Alléen med sænket Hoved.
Et let Skrig bragte ham til at se op.
Han stod foran Anna.
Hun havde siddet der hele Tiden og tegnet
Hieroglyfer i Sandet.
»Anna!«
Hun reiste sig for at gaa.
»Er det mig, der skræmmer dig?«
»Nei, for Dem er jeg ikke mere bange«, sagde
hun koldt.
»Anna, gaa ikke fra mig. Sæt Dem her og
lad os tale sammen.«
»Hvortil skulde det nytte?«
»Gamle Minder —«
»Fra Deres grønne Ungdom, da De legede
Kjæreste med Skomagerdatteren. Den Tid troede
jeg, De havde glemt, Hr. Student Hansen.«
»Ah, vi er fornærmet, vi nærer bitre Følelser —«
»Vi nærer ingensomhelst Følelser«, afbrød
hun.
»Men hvis jeg nu var ulykkelig, hvis jeg stod
ganske alene i Verden og ikke havde en eneste,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
