Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 138 —
Kamilla værdigede ham ikke et Ord mere.
Hun vendte sig til Tanterne.
»Farvel«, sagde hun. «Maaske kunde jeg være
bleven en god Datter, naar jeg havde lært Dem
bedre at kjende. Tænk ikke paa mig med altfor
stor Bitterhed«, tilføiede hun, idet hun hjerteligt
omfavnede dem og kyssede dem til Afsked.
»Og nu er det bedst, jeg begiver mig hen i
Hotellet.«
»Inat bliver De hos os, mit Barn, og tager
tiltakke med vort tarvelige Værelse«, sagde Bine.
»Hvad Studenten angaar, saa er det vel bedst, han
tager sine Værelser i Hotellet i Besiddelse.«
»Jeg skal øieblikkelig trække mig tilbage.«
»Naar ser vi dig igjen?« spurgte Lulle frygtsomt.
»Rimeligvis ikke med det første«, sagde Bine
koldt.
»Rimeligvis ikke, nei. Farvel!«
Han gik.
»Bine, Bine, kald ham tilbage.«
» Aldrig.«
»Men han kommer paa gale Veie. Hvad skal
der blive af ham?<
»Han er stor nok og har Kundskaber nok til
at kunne sørge for sig selv. Hvis han kommer
tilbage som en brav Mand, skal vi modtage ham,
ellers ikke.«
Kamilla gik stille ind i sit Soveværelse.«
»Han kommer aldrig tilbage«, hulkede Lulle.
»Nu er vi atter ganske alene!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
