Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 148 —
vidst, at du var syg, kjæreste Taute Lulle, saa
skulde du have hørt fra mig for længe siden.«
»Glæden er den bedste Medicin. Saa frisk som
nu har jeg ikke følt mig i lang Tid.«
Anna havde imidlertid reist sig og trukket sig
tilbage henimod Døren.
»Anna, vil du forlade os?« sagde Lulle. »Du
liar taget Del i vor Sorg, hvorfor skulde du ikke
tage Del i vor Glæde? Du kjender hende vel igjen,
Hans? Naboens lille Anna, Hun har været os en
sand Datter i den sidste, tunge Tid.«
»Om jeg kjender hende! I al denne Tid har
hun og I delt Pladsen i mit Hjerte, og jeg er
dobbelt lykkelig ved at høre, at hun har vundet eders
Kjærlighed, som hun for længe siden har vundet min.
Anna«, sagde han og vendte sig mod hende, »allerede
to Gange før har jeg bedet dig om at blive min.
Nu gjentager jeg mit Spørgsmaal i mine Tanters
Nærværelse Jeg ved, at du engang har elsket mig.
Har du endnu en Smule af din gamle Kjærlighed
at skjænke mig?«
»Jeg har den ubeskaaren«, sagde hun og saa
ham kjærligt i Øinene. »Men du er nu en stor
Mand, og jeg er bange for, at den lille Anna bliver
en daarlig Præstefrue.«
»Jeg ved, hun bliver en god Hustru«, sagde
Lulle og lagde deres Hænder sammen. »Gud
velsigne eder. mine Børn.«
»Jeg har talt formeget, jeg maa hvile lidt«,
fortsatte hun og støttede Hovedet til Hans’s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
