Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 149 —
Skulder. »Saa lykkelig som nu liar jeg aldrig
været før i mit Liv. Man kunde næsten ønske at
dø i et saadant Øieblik.«
»Nei Tante, nu maa du ikke tale om at dø.
Nu skal vi netop leve sammen og være lykkelige.
Nu kommer snart Sommeren. Saa flytter vi paa
Landet.«
»Ja, ud paa Landet«, sagde hun med et lyst
Smil, »hvor der er grønt Græs og duftende
Blomster. «
Hun lukkede Øinene mat og trak Veiret
dybt.
Hendes Hoved sank ned paa hendes Bryst, og
Tante Lulle drog paa Landet.
Hun drog til Evighedens forjættede Trylleland,
hvor Blomsterne aldrig visner, og Græsset altid er
grønt.
Nogle Dage senere stedtes Lulle til Hvile paa
Kirkegaarden.
Der var kjøbt Gravsted til to, og Bine lod ikke
længe vente paa sig.
Den næste Vaar, kort efterat den unge
Kapellan var flyttet ind i sin nye Bolig med sin unge
Kone, flyttede Tante Bine ud paa Kirkegaarden til
sin Søster.
Der hvilede nu Søstrene Breier ved hinandens
Side, og han, for hvis Lykke de havde arbeidet
hele sit Liv, han kunde nu ikke gjøre noget andet
for dem end sætte en kold Marmorsten ved deres
Grav og smykke den med Blomster.
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
