Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 161 —
vordende Agenter Rurick til Daaben, og man ymtede
om fabelagtige Faddergaver.
Kildenbauers Enke begyndte imidlertid at blive
meget gammel, og jo ældre hun blev, desto
ondskabsfuldere blev hun ogsaa.
Hun løb frem og tilbage over Gaden, plagede
begge Familier efter bedste Evne og søgte stadig at
sætte Splid mellem Moder og Datter, Svigersøn og
Svigerforældre.
Intet var hende tilpas. Hun blev paa enhver
Maade mishandlet og krænket, sultet og tilsidesat.
Sagføreren skjældte hun ud for en Bedrager,
sin Søster beskyldte hun for de sorteste
Misgjerninger, de smaa Ruricker kneb hun gule og blaa
under Paaskud af at lege med dem, og de opvoxende
Medlemmer af Familien Bisby — ti i Tallet —
tilbragte den skjønne Barndomstid i stadig Angst for
at faa Ildtænger og Morgentøfler i Hovedet.
Saa blev Kildenbauers Enke syg, og saa blev
der naturligvis sendt Bud efter Præsten.
Som saa mange Mennesker betragtede ogsaa
Kildenbauers Enke Præsten som en Slags Sjælelæge,
hvem man ikke bør sende Bud efter, før det er
absolut nødvendigt.
Man lever et helt Liv fuldt af Ondskab og mere
eller mindre slette Gjerninger, og naar man føler
Døden nærme sig, lader man Præsten komme.
Det er saa betryggende og hyggeligt for
Familien.
Saa giver Sjælesørgeren Recept paa lidt
Religion, som man kan tage ind i passende Dosiser,
11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
