Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 162 —
og dermed tror man, at man er fuldstændig helbredet
for al Synd, og de efterlevende kan sidenefter trygt
avertere i alle Aviser, at vedkommende nu har faaet
en fordelagtig Ansættelse i en bedre Verden.
Kildenbauers Enke laa der omgivet af sine
nærmeste.
Hun pegte med sin tørre, skjælvende Haand
hen i Værelset.
»Der i den øverste Kommodeskuffe staar et
Pengeskrin, hvor jeg har mine kontante Penge. Jeg
har aldrig villet sætte noget i Bankerne. Det er
ikke meget, men altid lidt. Det skal deles i to lige
Dele mellem min Søster og Andrea; men Skrinet
skal ikke aabnes før Dagen efter Begravelsen.«
»Tal dog ikke om at dø«, sagde Fru Bisby;
»du kan endnu leve længe.«
»Ja, jeg kan tænke, du er bedrøvet over at
miste mig«, sagde Kildenbauers Enke bittert. »Du
har ikke været, som en Søster bør være, Helene,
og jeg har døiet meget baade af din Mand og af
dine Børn, og dersom jeg ikke havde været saa
taalmodig og nøisom, vilde jeg aldrig have kunnet
holde ud saa længe i dit Hus; men det skal være
tilgivet og glemt altsammen, skjønt du maa
indrømme, at med Hensyn til de gamle, sorte
Handsker, som kom tilside i forrige Uge, saa var de
rigtignok lidt slidte i Fingertoppene, men alligevel
brugelige, og saadant er sletikke søsterligt — dog
lad os ikke tale mere derom.«
Fru Bisby fandt det frugtesløst at fremkomme
med nogen Benegtelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
