Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 50 —
hos en Amtmand Falk, men havde, siden hun blev
gift, fortalt saa ofte, at hun havde været der i
Egenskab af Selskabsdame, at hun tilsidst næsten
troede det selv.
Sagen var, at hun i en Alder af atten Aar var
kommen til Amtmandens, og disse, der var venlige
og ligefremme Folk, behandlede hende mere som
en Slægtning end som et Tyende.
Hun spiste ved deres Bord og var altid inde,
naar hun havde udført sine Forretninger i
Kjøkkenet, og Amtmandens Datter, der var et Par Aar
yngre end Jomfruen, morede sig imellem med at
spille Lærerinde og lade nogle Draaber af sin egen
Visdom dryppe paa hende, og Jomfru Pedersen,
som hun dengang hed, bragte det endog saa vidt,
at hun kunde udtale de franske Navne, som stod i
Romanerne, spillede „Gubben Noah" og nogle
andre lette Stykker paa Pianoet og sang en hel Del
Sange — hvoriblandt endog et Par italienske —
ligesaa falskt som selve Frøken Falk, og mere
kunde man ikke forlange af en Husjomfru.
Da Jomfru Pedersen med stærke Skridt
nærmede sig den af ugifte Damer saa meget frygtede
Alder „otteogtyve", uden at nogen Frier endnu
havde meldt sig, kom Rasmussen til Amtmanden
som Agronom.
Han blev strax en saa ivrig Beundrer af
hendes Yndigheder og hendes Færdighed i
Kogekunsten, at han en vakker Dag forhørte sig hos hende,
om hun vilde være hans Husholderske for
Levetiden, og Jomfruen svarede ja.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
