Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 51 -
Han var en velstaaende, smuk ung Mand, og
den eneste Feil, hun fandt ved ham, var at han
hed Rasmussen.
Hun havde nemlig altid drømt om at komme
til at ombytte sit simple Navn Pedersen med et
rigtig aristokratisk eller idetmindste med et, som
ikke havde den forhadte plebeiiske Endelse „sen".
Men naar man er Husjomfru og otteogtyve
Aar gammel, faar inan ikke være saa kræsen i
Valget af en Mand, allermindst naar man ikke har
Uere at vælge imellem.
Det var derfor efter meget kort Betænkning,
at Jomfru Pedersen besluttede sig til at
lyksalig-gjøre Hr. Rasmussen med sin Haand og sit Hjerte.
Et halvt Aars Tid derefter døde gamle
Lensmand Rasmussen og efterlod Sønnen Gaarden, og
„da Aaret var omme," som der staar i Romancerne,
holdt unge Madame Rasmussen, født Pedersen, sit
liøitidelige Indtog paa Grønli som Gaardens nye
Herskerinde.
Naar en Erobrer rykker ind, pleier den gamle
Hersker ialmindelighed at være nødt til at vige
Pladsen, og saaledes gik det ogsaa paa Grønli.
Gamle Madame Rasmussen, Lensmandens Enke,
trak sig med knust Hjerte og ti Læs Flyttegods
tilbage til Nabogaarden Granholt, som ogsaa havde
tilhørt hendes salig Mand.
Her vilde hun, som det sømmede sig en dybt
sørgende Enke, tilbringe Resten af sit Liv i
Ensomhed.
Madame Rasmussen var en streng Kone, der
4*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
