Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Jeg undres, om han liker benløse Fugle,"
sagde Jomfru Trillerud med lyst Smil.
„Det gjør han sikkert," sagde Hr. Pilberg,
„ifald han ikke ligesom jeg skulde være saa
ulykkelig at lide af et Mavetilfælde."
„Hvad tænker De paa," udbrød Veidel,
„bekneblede Romanhelte lider aldrig af Mavetilfælde. Det
er i det høieste Hovedet, som er daarligt."
Henriette Bølle rynkede sin lille Stumpnæse.
„Der er sandelig flere unge Herrer af mit
Bekjendtskab, som man kunde ønske gik med
Knebel," sagde hun, „saa var man dog forskaanet for
Deres Flauser og Ordgyderier. De bliver trættende
i Længden."
„Kom Hr. Feldtman," sagde Veidel, „lad os
trække os tilbage. Denne Trætten bliver ogsaa
trættende i Længden."
„Uh, den Witz var værre!" raabte Henriette.
„Trættende Trætten — har De noteret den for en
anden Leilighed?"
„Børn, Børn, vil I være snille, ellers gaar jeg
sandelig og lægger mig," sagde Frøkenen.
Sagen var nemlig den, at Frøken Lieber, der
havde meget knapt om Plads, laa paa en Sovesofa
i Stuen, og naar hun vilde gaa tilsengs, maatte
altsaa Selskabet bryde op, noget, som især i de
behagelige Vinteraftener vakte almindelig
Opposition.
„Klokken er ikke mere end halvni."
„Det hjælper ikke!"
„Men bedste Frøken —!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
