Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 119 —
„Det hjælper ikke. Ved det første ubehagelige
Ord, jeg hører, lader jeg Jomfru Trillerud hente
Sengklæderne, saa kan Herskabet trække sig
tilbage til sine respektive Værelser. Jeg vil have
Fred i mit Hus. Min Spisestue er en Dagligstue — "
„Men I haver gjort den til en Huskestue,"
parodierede Henriette.
„Høist betegnende for den Maner, hvorpaa
Nutidens Kvinder opdrages, at de læres til at
raillere med Bibelens Ord," sagde Veidel.
„Jomfru Trillerud, hent Sengklæderne," raabte
Frøkenen.
En stærk Ringen paa Entreklokken afbrød
Samtalen.
Jomfru Trillerud løb ud og lukkede op.
Strax efter aabnedes Døren til Dagligstuen, og
ind traadte den nye logerende.
II.
Hans Navn var Augustin Niedlich.
Han var virkelig sød, som Frøken Bølle sagde.
Der var noget saa mildt i hans venlige, brune
Øine, og der var noget saa elskværdigt i hans
naive Maade at tale Sproget paa, at han vanclt
alles Hjerter.
Han var Husets forkjælede Barn.
Han kunde jo ikke tale rent, den stakkels
lille, derfor maatte alle tage sig af ham, og alle
hjælpe ham tilrette.
Henriette Bølle skulde i Egenskab af Guver-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
