Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 153 —
Det var gamle Dorthe.
Hun redte hans Seng, bragte ham hans Madr
feiede Gulvet, naar Støvet laa altfor tykt, og fik
sig nu og da en liden Passiar og et Glas Sherry.
Dorthe var en Smule svag for det stærke.
Der havde været Uro i Huset i det sidste.
Gamle Proprietær Friberg var død, og Sønnen,
der havde boet i clen nærliggende Kjøbstad, havde
overtaget Gaarden.
Man havde vasket og skuret, malet og pudset,
flyttet nye Møbler ind og gamle ud og rumsteret
overalt undtagen hos Parneman.
Et Par Vaskekoner havde rigtignok beleiret
hans Dør; men da han truede med at sende den
første, der nærmede sig, en Tomflaske i Hovedet,
lod man ham i Fred.
Alle Mennesker, selv Vaskekoner, har Skræk
for tomme Flasker.
Det er anderledes med de fulde. Dem er man
ikke saa bange for.
Det var en smuk Vaardag.
Parneman gik nervøs op og ned paa Gulvet.
En forreven Slobrok omhyllede hans tynde
Skikkelse.
Han var liden og maver, med et dødningeblegt
Ansigt, dybtliggende mørke Øine, graat, tyndt Haar
og pjusket kortklippet Skjæg.
Dorthe stod henne og tørrede Bordet og tømte
Vinslankene i Glassene.
Dorthe var ingen Skjønhed og havde vist heller
aldrig været det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
