Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 155 —
„Jeg faar jo aldrig Lov til at pudse dem."
Han aabnede Vinduet.
Den unge Kone saa op og nikkede smilende.
„Hils paa Manden, Inga."
Den lille nikkede.
„Goddag, du stygge Mand," sagde hun og løb
muntert videre.
Parneman stod og fulgte dem med Øinene.
Taarerne rullede ned over hans Kinder.
„Hr. Parneman er saa underlig."
„Dorthe, saadan en sød Kone og Datter har
jeg ogsaa havt."
„Men de er døde?"
„Vi var ude paa en Seiltur, Baaden kantrede,
de sank pludselig. Jeg reddede mig paa Hvælvet.
Der sad jeg i to Timer og frøs og frøs."
„Herregud!"
„Saa blev jeg reddet, bragt tilsengs; men jeg
frøs, jeg frøs."
„Og saa tog Hr. Parneman sig et Glas Sherry
for at varme sig?"
„Mange Glas Sherry, Dorthe, mange, mange!
Og siden — mange, mange."
Han sad i Vindueskarmen og skjulte Hovedet
i Hænderne.
„Det er altsaa sandt, hvad Folk siger, at det
er af Kjærlighedssorg, Hr. Parneman drikker."
„Drikker — drikker? Ja, du har Ret, Dorthe,
jeg drikker virkelig."
„Ja, den Kjærlighed, den Kjærlighed!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
