Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 164 —
Fru Friberg lagde sit Sytøi ned og saa
spørgende paa ham.
„Den første Kvindehaand, der raktes mig var
en Barneliaand som lille Ingas. Barnet blev en
ung Kvinde, der rakte mig sin Haand ved Alteret,
og ledet af den samme Haand gik jeg lykkelig
fremad."
„Hun er borte?"
Parnemans Øine stirrede drømmende ud i
Rummet.
Han syntes kun at tale med sig selv.
Lille Inga stod endnu med sin Haand i hans.
Hun forstod vel ikke ganske, hvad han sagde;
men hun forstod, at hun burde tie.
„Sidste Gang denne Haand raktes ud mod
mig var det fra Dybet, Jeg greb efter den; men
en kold Bølge skilte os ad, og den sank for
bestandig."
„Og De?«
„Jeg sank ogsaa siden, dybere og dybere."
Proprietærens Pibe dampede ikke længere.
Avisen var falden ned paa hans Knæ,
„Saa var det atter Deres Haand, Frue, eller
maaske snarere lille Ingas, som ledede mig fra
min skumle Hule herind, hvor der var Lys og
Hjertevarme."
„Aa, Hr. Parneman!"
Han strøg sig over Panden.
„Men jeg har talt mig ganske varm. Jeg
behøver lidt frisk Luft. Kom lille Inga, lad os gaa
ud og lege."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
