Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 165 —
Paa Gaardspladsen mødte de gamle Dorthe.
Hun bar noget Kjød og en Del Brødstykker
paa et Fad.
„Hvorhen skal du, Dorthe?"
„Ned til Karo med Mad. Der er ingen, som
sørger lidt for den, stakkel."
„Undtagen du."
„Det er saa godt at have idetmindste et
Væsen, som bryder sig lidt om en, og nu, siden Hr.
Parneman ikke længere behøver mig" —
„Saa har du kastet din Elsk paa
Lænkehunden. Dorthe, Dorthe, hvormegen Kjærlighed har
den Mand ikke tabt, som forstødte dig!"
„Han saa mig ikke fra min pene Side,"
mumlede Dorthe og gik henimod Hundehuset.
En Stund legede Inga og Parneman som to
Børn.
Pludselig standsede den lille.
„Jeg fryser."
„Høstvinrlen er kold. Kom lad os gaa ind,
saa gaar det nok over."
Men det gik ikke over.
Inga maatte gaa tilsengs, og da gik
Frysningen over."
Hun blev varm, forfærdelig varm.
Hendes lille Hoved glødede, og hun kastede
sig urolig om paa Puderne.
Parneman vaagede ved hendes Leie hele Natten
og ligeledes Fru Friberg; men ud paa Morgenen
begyndte ogsaa hun at fryse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
