Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 166 —
Saa maatte ogsaa hun gaa tilsengs, og saa
blev ogsaa hun varm, forfærdelig varm.
Der var kommen en Gjæst til Huset, en
ubuden Gjæst.
Tyfus hed han.
Med sin brændende Aande blæste han Ild i
Aarerne, og den ulykkelige, hvem han trykkede til
sit Bryst glemte i hans Favn selv sine kjære i
Verden.
Fru Friberg og Inga havde modtaget hans
giftige Kys og laa nu i vilde Feberfantasier.
Proprietæren den stærke, kjække Mand, stod
nedbøiet af Sorg paa Vagt ved sine kjæres Leie,
og Parneman hjalp ham trolig i hans sørgelige
Gjerning.
Det var rørende at se den gamle Mand liste
sig paa Tæerne mellem begge Senge og med sin
skjælvende Haand række de syge en Lædskedrik.
En Nat blev Tyfus dog jaget paa Flugten.
Der kom en anden Gjæst til Huset, en bleg,
men smuk Skikkelse i et bølgende, dunkelt Klædebon.
Den svævede ind i Sygeværelset med Fingeren
paa Læben og kyssede Moder og Datter paa Panden.
Det kolde Kys kjølnede Feberens Glød, de
syge kastede sig ikke mere uroligt paa Puderne,
men slumrede blidt ind — for aldrig mere at vaagne.
Det var Aftenen før Begravelsen.
Der havde været megen Travelhed paa Gaarden.
Fru Salvesen, født Friberg, Proprietærens
Søster, bosat i Hovedstaden, havde ved Underretnin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
