Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 171 —
Nedenunder var man for optaget med
Begravelsen til at tænke paa gamle Parneman.
Følget havde samlet sig, Præsten havde holdt
Talen i Sørgehuset, og nu satte det dystre Tog
sig i Bevægelse.
Fru Salvesen, født Friberg, stod i Døren
omringet af en Del sortklædte Damer og bad
grædende de nærmeste bekjendte til Middag.
Saa begyndte Tjenestepigerne at rydde op i
Salen og flytte Ligskamlerne ud og Spisebordene ind.
Gamle Dorthe gik atter op paa Parnemans
Værelse.
Hun havde samlet op noget Grønt, som var
faldt fra Krandsene, og Fru Salvesen havde givet
hende en Blomsterbuket, som ikke fik Plads paa
Kisterne.
Dorthe stod længe og betragtede Liget.
Gamle Parneman var smuk, som han laa der.
De fine Træk syntes meislede i Marmor, og
om hans Læber svævede et lykkeligt Smil.
Og lykkelige havde jo ogsaa hans sidste
Øie-blikke været.
Han havde jo seet sig tilvinket af de samme
kjærlige Kvindehænder, der i Livet havde ledet
ham til Lykke og Fred.
Selv nu, da han laa der bleg og kold, syslede
venlige Kvindehænder ved hans Leie og strøede
Blomster paa hans Hovedpude.
Rigtignok var Haanden gammel og rynket som
Eierinden selv; men om nogen havde traadt ind i
dette Øieblik, som liun stod der i sin sorte Dragt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
