Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 191 —
altid den bedste," sagde Jomfruen, idet hun
nikkede muntert og gik.
„Vil De være af den Godhed at lade et
Bybud besørge dette Brev," bad Lolla. „Svaret kan
han bringe i Deres Logis."
„Det skal jeg. Adiø."
„Tænkte jeg ikke nok, at det vilde gaa
saaledes, sagde Lolla ved sig selv. Det var heldigt,
at jeg kom hid, ellers er jeg vis paa, at hun vilde
fanget ham aldeles i sine Garn."
Et Par Gjæster, som forlangte en Lædskedrik,
afbrød hendes Betragtninger.
Det var ikke uden en vis Skjælven, at hun
rakte dem Glassene, medens hun rødmende slog
Øinene ned.
Heldigvis var det et Par ældre Herrer fra en
af Smaastæderne, som ikke bemærkede hendes
Forvirring og gik sin Vei.
„Lykkeligvis er her ingen, som kjender mig,"
tænkte hun.
„Jeg gad rigtig vide, hvad Mama og Tante,
hvad F’amilien og hvad alle Mennesker i
Trondhjem vilde sige, dersom de vidste, at jeg, at Lolla
Lædel, Arvingen til en Formue paa 300,000, havde
taget Kondition som Butikjomfru. Ah, bah, man
vilde kun sige, at jeg er det samme viltre
uskikkelige Pigebarn, fuld af Romangriller, som jeg
altid har været. Ja, for dette er virkelig en liden
Roman, eller snarere en Farce, og om den endog
tager en Ende med Forfærdelse, og Frøken Lolla
med Extratræn bliver befordret tilbage til Trond-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
