Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 192 —
lijem i sine fortvivlede Forældres Arme, naa
herregud, saa har jeg dog oplevet et Eventyr, og det
er noget, som ikke hænder enhver i vor prosaiske
Tidsalder."
V.
Pavillonens stærkt oplyste Vægge straalede
som den nedgaaende Sol, Træerne der stod
omkring, strakte sine grønne Grene henover dens Tag
og omslyngede den fra Siderne, og som Lolla stod
der, medens hendes lyse Skikkelse aftegnede sig
paa den høirøde Baggrund, fik det hele et
trylle-mæssigt Præg.
Karl kom slentrende opad Gaden og blev
henrykt staaende.
„Smukt!" mumlede han, „vidunderligt smukt.
Man skulde tro, at Grenene havde bøiet sig tilside,
og at man saa incl i Bjerget, hvor den fortryllede
og fortryllende Prinsesse sidder fangen i Troldets
Hal."
Han gik hen til hende.
„Hvad ser jeg? En nv Isjomfru! Og den
gamle? —"
„Er reist," svarede Lolla lakonisk.
Hun havde øieblikkelig gjenkjendt sin Fætter
efter Fotografiet; men da det kun var for at
helbrede Fætter Albert fra hans ulykkelige
Kjærlighed, at hun var kommen did, besluttede hun ikke
at gjøre noget Forsøg paa at gjøre sig elskværdig
ligeoverfor Karl.
„Saa hun er reist?"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
