Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 197 —
disse Ispavilloner, der egentlig er beregnede paa
at husvale Menneskeslægten, er bestemt til at
blive en Kilde til Sorg for Familien Ahnstedt."
„Hvad mener du?"
Jeg mener kun, at du ikke maa blive altfor
forbauset, hvis jeg en Dag kommer trækkende
med den nye Isjomfru under Armen og
præsenterer hende som min Kjæreste."
„Kan du da aldrig vænne dig af med den
dumme Spøgen?"
„Jeg har aldrig talt alvorligere. Tante jeg er
forelsket, rasende forelsket i Isjomfruens
Efterføl-gerske. Du kan ikke tro, hvor hun er smuk, kvik
og dannet. Du vil selv blive indtaget i hende.
Jeg skal tage hende med herud."
„Karl dette er en slet Spøg."
„Det er ikke Spøg, kjære, lille, søde Tante.
Allerede fra det første Øieblik, jeg saa hende, elskede
jeg hende. Det er alvorligere, end du tror."
„Nei, jeg tror det godt. Jeg tror, at baade
du og din Fætter gjør alt for at ærgre Livet af
eders gamle Tante. Heldigvis ligger eders
Forældre i Graven, saa de er saa lykkelige ikke at
se sine Børns Opførsel."
„Men kjære Tante —"
„Gaa din Vei, jeg vil ikke se dig mere for
mine Øine, hverken dig eller Albert," hulkede hun.
„Men hør dog —"
„Gaa, siger jeg, du kan dog uncle mig den
Lykke at faa dø i Fred."
Karl, der fandt det unyttigt at forsøge paa at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
