Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 198 —
tale hende tilrette, løb nedover Trapperne, medens
Tante græd, og Boby, der saa sin Herskerinde
bedrøvet, hylede ynkeligt og slikkede hendes rynkede
Kinder.
De følgende Dage besøgte Karl flittigt
Pavillonen.
Han var bleven mere alvorlig. Rigtignok
for-liegtede hverken hans eller Lollas muntre Natur
sig; men de talte bestandig om ligegyldige Ting, og
Karl fremkom ikke mere med de pathetiske
Kjær-lighedserklæringer, som han havde opvartet med i
Begyndelsen.
Lolla saa til sin store Glæde, at han viste
hende en ærbødig Agtelse og konverserede hende,
ikke som man fjaser med en Butikjomfru, men som
man taler med en Dame i en Salon.
En Ting forundrede hende, og det var, at
Albert, for hvis Skyld hun var kommen did, ikke lod
sig se.
For ikke at røbe sig vovede hnn dog ikke at
spørge efter ham, og Karl bragte heller aldrig
Talen hen paa sin Fætter.
Lolla tænkte hver Dag paa at vende tilbage
til sin Tante; men hun ventede paa, at Karl skulde
erklære sig.
Hun vidste meget vel, at han elskede hende,
og hun tilstod ogsaa for sig selv, at hun holdt
inderlig af ham; men hun vilde se, om han havde
Mod til at bryde med Fordommene og forlange
den stakkels Butikjomfrues Haand. Det smigrede
hendes Forfængelighed, at hun som saadan havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
