Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 55 –
for min Skyld, for kans, for os alle er det bedst! ,
Derfor gaa, er De snil.«
»Nuvel, jeg skal føie Dem.«
»Grud, jeg, som kar glemt at se ud af Yinduet!
Nu dreiede kan ind ad Porten; jeg kører kam
allerede paa Trappen! Skjul Dem, skjul Dem, jeg
beder Dem, ellers myrder han os allesammen!«
Betzy var dødbleg og skjælvede, saa kun
knapt kunde kolde sig opreist.
Doktoren stod raadvild. Han blev aldeles
konfus ved den stakkels Kones Skræk.
»Skal jeg springe ind i Spisestuen?«
»Nei, nei, der vil han finde Dem! Spring
heller bag den store Kakkelovnsskjærm. Det er
et gammelt Arvestykke, som vi laante af Tante
Dortke i Anledning af Forestillingen. Den er
saa stor, at man gjærne kunde skjule et
Regiment bag den.«
»Men kommer jeg ikke til at brænde mig?«
»Nei, Ovnen er ikke varm. Her har ikke
været lagt i paa en Time. Skynd Dem blot!«
»Situationen bliver dramatisk«, sagde
Doktoren smilende, idet han krøb bag Skjærmen.
»Saasnart min Mand gaar ind i et andet
Yærelse, maa De benytte Leiligheden til at
smutte ud.«
Færder traadte ind.
Betzy greb ihast et Broderi; men handes Haand
rystede, saa hun neppe kunde kolde Naalen.
»Jeg synes, Trine sagde, Doktoren var her.«
»Han er gaaet«, stammede Betzy.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
