Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 56 –
»Det var underligt, at jeg ikke mødte kam.
Rimeligvis kar kan liden Lyst til at træffe mig.«
Betzy følte sig oprørt over sin Mands
Frækhed. Hendes Mod voxede.
»Nei«, sagde kun trodsig, »vanvittige
Mennesker med ladte Revolvere i Lommen er mindre
behagelige at møde.«
»Vanvittig, ja du har Ret«, sagde han
bittert; »men hvem har gjort mig vanvittig? O,
Betzy, Betzy, at du har forsømt dit Hus, at du
har foretrukket tomme Fornøielser og din Families
Selskab for din Mands, det kunde jeg tilgive digj
men at du troløst kar bedraget mig, at du har
berøvet mig min bedste Ven, paa hvem jeg troede
som paa mig selv, som paa dig, det tilgiver jeg
dig aldrig! Nu har jeg intet mere; jeg har tabt
alt, hvad jeg havde kjært, min Hustru, min
eneste Barndomsven!«
Færder skjulte Hovedet i Hænderne og græd
som et Barn.
Betzy betragtede ham forundret.
Ingen af dem mærkede, at Anna i dette
Øieblik traadte ind.
Hun var kommen op Kjøkkenveien og var
gaaet gjennem Spisestuen.
Hun havde slaaet Portieren halvt tilside og
stod i Døraabningen.
Da saa hun Doktoren stikke Hovedet frem
bag Kakkelovnsskjærmen.
Han vinkede, kun betragtede ham forbauset.
Han vinkede atter, og kun ilede hen til ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
