Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 91 —
Hun gled og styrtede nedover Trappen.
Næsten bevidstløs blev bun baaret op og
bragt Hjem.
Benet var brukket.
Gunhild bad imidlertid Doktoren indstændig
om at fortie hendes Tilstand.
Da Richard og Lagerta kom, tvang hun sig
til at være ret kjæk og sagde, at Foden kun
var lidt forvreden.
Hun vilde paa ingen Maade, at Brylluppet
skulde udsættes.
»Jeg bliver nok saa rask til den Tid, at jeg
kan være med«, sagde hun, og hvis ikke, saa er
jeg lige lykkelig. Jeg har forresten heller ikke
nogen Fornøielse af saadanne fine Selskaber, naar
jeg ikke kan faa Lov at varte op.«
Bryllupsdagen var kommen.
Gunhild maatte fremdeles holde Sengen.
Hendes Kraft var brudt.
Alderdommen og Saarfeberen slog sig sammen.
Hun blev svagere og svagere for hver Dag;
men naar Richard og Lagerta besøgte hende,
gjorde hun sig stærk, spøgte og smilede.
I Brudehuset var der festligt oplyst.
I Gunhilds tarvelige Stue var der ogsaa
festligt.
Der brændte Lys i to blankpudsede
Messingstager paa Bordet ved Sengen og midt imellem
begge Lysene stod en Blomsterbuket, Lagertas
smukkeste Bryllupsbuket, som hun havde sendt
ned til Svigermoderen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
