Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 92 —
Gunhild hvilede sit Hoved paa Puderne.
De blonde Proptrækkerkrøller var indfattet i
en Ramme af snehvide Strimler, det gule Ansigt
var maaske lidt mere gult og rynket end
sædvanligt ; men om de blege Læber svævede et
lykkeligt Smil.
En Yaagekone syslede ved hendes Leie.
Man hørte en Vogn standse udenfor og Skridt
paa Gangen.
Gunhild løftede Hovedet og lyttede.
Disse Trin kjendte hun saa godt, det var
Richards; men der lød lette Fodtrin ved Siden af.
Døren aabnedes, og ind traadte Richard med
Lagerta ved Armen.
Gunhilds Øine straalede.
Det var et smukt Par, som de stod der, han
kjæk og mandig, hun bly og smilende
medMyrte-krandsen i de mørke Lokker og omflagret af det
lette Slør.
»Gud velsigne eder, Børn, som har gjort mig
den Glæde at komme hid iaften.«
»Du kan tro, Lagerta var utaalmodig efter
at faa Slut paa Middagen, Mor. Jeg fik hende
næsten ikke til at smage Desserten, bare fordi
hun skulde komme kid og vise sig i al sin
Her-ligked. Er hun ikke smuk?«
Gunhild havde reist sig halvt.
Richard sad paa Sengekanten og støttede
hende i sin Arm.
»Og god er hun ogsaa«, sagde Gunhild og
rakte Haanden mod den unge Brud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
