Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 93 —
Lagerta sank paa Knæ foran Sengen med
Gunhilds Haand i sine.
Hendes hvide Atlaskes Kjole bølgede henad
Gulvet, og hendes mørke Øine kvilede kjærlig
paa den gamles rynkede Ansigt.
»Du vil gjøre min Rickard lykkelig, det ved
jeg, du vil elske kam ligesaa liøit, som jeg har
elsket ham, ikke sandt?«
»Det vil jeg, Mor.«
»Tak, Børn, fordi I kar gjort mine sidste
Timer saa blide.«
»Du skal have Tak, Mor, for alt, kvad du
har gjort for os.«
»Nu kan jeg intet andet gjøre end bede for
eders Fremtid. Vorherre være med eder og hjælpe
eder, saa faar I det nok rigtig godt.«
Hendes Hoved sank mat ned mod Rickards
Skulder.
Han lagde hende sagte tilbage paa Puderne.
»Men nu maa I gaa tilbage til eders Gjæster,
Børn. Forlad mig nu, jeg er træt, jeg trænger til
at hvile. Jeg har gaaet saa meget i mit Liv.«
De trykkede hendes Hænder til Afsked.
I Døren vendte de sig endnu en Gang.
Hun nikkede med et klart Smil, og laa med
Øinene fæstet paa Lagertas Brudebuket og lyttede,
indtil Yognens Rumlen tabte sig i det fjerne.
Saa foldede hun Hænderne, lukkede Øinene
og slumrede ind, og saa fik gamle Gunhild Hvile,
Hvile fra al Strid, og den trængte hun til.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
