Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 97 —
som om hun gjærne vilde indbilde Alverden, at
hun nylig havde staaet til Konfirmation.
Han skottede paa hende, og hun skottede
paa ham.
Begge havde Lyst at tale; men ingen af dem
vilde begynde.
»Hrm«, sagde han for at indlede en Samtale
»Hrm«, svarede hun bly og slåp en Maske.
Oppe i Træerne kvidrede et Par Smaafugle.
Han saa paa Fuglene, og hun saa paa Fuglene.
Deres Øine mødtes.
Han smilede; hun rødmede.
Han sad og jevnede Munden, som om han
vilde sige noget udmærket godt. Hun saa hele
Tiden ud, som om hun tænkte: Nu kommer det.
Endelig havde han fundet paa noget.
»Det maatte være deiligt at være Fugl.«
»Ja, ikke sandt? At kunne svinge sig
jublende op mod Himlen.«
»Ja, og at kunne sidde i Trætopperne i Stedet
for at sidde i Departementet, og at kunne bygge
sig en Rede istedetfor at leie Bekvemmelighed, og
have en Mage istedetfor en Husholderske.«
»Har De en Husholderske?«
»Ja, Jomfru Pedersen. Aa, hun er saa
frygtelig streng, kan De tro.«
»Streng mod Dem?«
»Ja, det kan De stole paa. Jeg har gjort
alt muligt for at formilde hende; men det har
ikke nyttet noget. Jeg har saagar tilbudt mig
at ville gifte mig med hende.«
Dilling: Hverdagsmennesker. *** ’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
