Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 98 —
»Og det vilde liun ikke?«
»Nei, hun sagde, det var bare for at slippe
at betale hende Løn.«
»Nu har jeg aldrig hørt saadant! At faa
Dem, det maatte dog være den skjønneste Løn,
en Husholderske kunde ønske sig.«
»Ja, det synes jeg ogsaa.«
»Men kunde De ikke sige hende op?«
»Sige Jomfru Pedersen op! Nei, det tør jeg
ikke. Desuden vil jeg aldrig faa hendes Lige.
Saadan som hun kan låve Mad, saa ordentlig som hun
holder mit Hus, og saa økonomisk som hun er!«
»De kunde jo faa en flink, elskværdig Kone
Hr. —«
»Bangaard, kongelig Fuldmægtig Bangaard.«
»Nuvel, Hr. Bangaard, De skulde gifte Dem.«
»Det tør jeg ikke for Jomfru Pedersen.«
»Hun maa da være forfærdelig, den Jomfru.«
»Ja, det kan Frøkenen være vis paa.«
»Mit Navn er Frøken Veile, Emma Veile.«
»Det Navn synes jeg, jeg skulde have hørt før.«
»De har maaske læst mine Digte. Jeg udgav
en Samling til Jul: »Nyperoser«, sagde hun og
forsøgte at rødme. »Et af Digtene, Sisikken paa
Limpinden, synes alle er saa gruelig yndigt, og
min Veninde, Pianistinden Theodolinde
Thomassen, Elev af Ida Lind, Toldbodgaden No. 45, har
sat Musik til det; men derved er Texten bleven
noget fordærvet, for hun har sat saamange
Tra-lala’er indimellem.«
Saa nynnede hun bly:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
