Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 102 —
Han havde ingen Lyst til at gaa hjem, og
drev omkring i Alléerne.
Paa en af Bænkene sad en sørgeklædt Dame,
efter Figuren at dømme en ganske ung Pige,
næsten et Barn.
Hun kavde skjult Hovedet i Armen, som kun
støttede mod Ryggen af Bænken. Hele kendes
Legeme rystede heftigt, og en halvkvalt Hulken
søgte liun forgjæves at dæmpe.
»Hun begræder rimeligvis en eller anden
kjær Afdød«, tænkte Fuldmægtigen og gik videre
for ikke at forstyrre kende i kendes Sorg.
1 Nærheden af Dammen tog han Plads paa
en Bænk i Skyggen af nogle Træer og sad længe
i Tanker.
Han løftede tilfældigvis Hovedet og saa den
mørke Kvindeskikkelse gaa over Græsplænen
henimod Dammen.
Hun standsede og saa sig om til alle Kanter.
Saa løftede hun Hovedet op mod Himlen —
nogle hurtige Skridt og et stærkt Plask i Vandet.
Bangaard sprang op, ilede hen til Stedet,
kastede i Hast Hat, Vaarfrakke og Frakke og
dukkede under.
Dammen var ikke saa dyb, og snart stod han
paa Bredden med den unge Piges livløse
Skikkelse i sine Arme.
Hendes Ansigt var smukt, men magert og
nu blegt som Døden.
Hun aabnede et Øieblik de store, mørke Øine
og saa sig forvildet om.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
