Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 103 —
»Lad mig dø, lad mig dø«, mumlede hun og
tabte atter Bevidstheden.
Bangaard lagde hende varsomt ned paa
Græsset, iførte sig atter sine Klæder og saa sig om
efter Hjælp.
Heldigvis kom en af Parkvogterne forbi.
»Skaf strax en Vogn, helst en lukket», raabte
Fuldmægtigen. »Men hurtigt, det gjælder et
Menneskeliv.«
Vogteren il^de afsted, og Bangaard blev atter
alene med den unge Pige.
Han støttede hende op. Hun aabnede atter
Øinene og betragtede ham med et mat Blik.
»Vær nu blot ganske stille og se at samle
lidt Kræfter. Om et Øieblik kommer en Vogn,
og saa skal jeg kjøre Dem hjem.«
»Jeg har intet Hjem.«
Fuldmægtigen taug betuttet.
Hun lukkede atter Øinene og henfaldt i et
Slags Døs.
En underlig Følelse greb Fuldmægtigen,
medens han sad der med Armen om den unge Piges
Liv og med hendes Hoved ved sit Bryst.
Saaledes havde han endnu aldrig siddet med
nogen Kvinde.
Hans Blik hvilede meel Ømhed paa hendes
fine, blege Ansigt og paa den høie, hvide Pande,
til hvilken nogle vaade Haarlokker klæbede sig
fast.
En Stund efter kom Vogteren tilbage, og ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
