Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 116 —
telig, hver Gang Nils kom med en eller anden
Pudsigked.
Men Nils var nu ogsaa overvættes elskværdig
den Aften, ogkans Munterhed var virkelig smittende.
Fuldmægtigen glædede sig ved de unges
Munterhed, og Frøken Veile kavde fundet det passende
ved Siden af den unge Pige at antage en vis
moderlig Værdigked, der klædte kende langt bedre end
den forlorne syttenaarige Naivitet, som hun før
havde baaret tilskue.
Senere trak Damerne sig tilbage til Jomfru
Pedersens Værelse, som de havde taget i
Besiddelse, De laa i hver sin Seng og passiarede.
»Er han ikke god og elskværdig?« spurgte
Frk. Veile.
»Ak jo«, sagde Laura. »Og saa klog og
behagelig.«
»Man kan læse kans Hjertensgodked i kans
milde Ansigt.«
»Og Munterkeden straaler ud af kans klare
Øine.«
»Finder De det, mit Barn? Jeg synes
tvertimod, at kans Øine er temmelig alvorlige, og
hans Ansigt ser interessant, endog en Smule
lidende ud.«
»Hvor vil De hen, Frøken, kan er jo temmelig
solbrændt.«
»Ja, det er han bleven i Slotsparken«,
mumlede Frøkenen kalv i Søvne, idet kun slumrede
ind og drømte om Fuldmægtigen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
