Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 117 —
Laura drømte ogsaa, men ikke om
Fuldmægtigen.
Fuldmægtigen laa længe uden at kunne sove.
Jomfru Pedersens Ord: »De kan jo gifte Dem med
hende«, ringede stadig for hans Øren.
»Hun er det elskværdigste Væsen, jeg har
truffet paa«, mumlede Hr. Bangaard.
Hvem denne »hun« var, kunde man ikke saa
let vide.
Hvis man kavde spurgt Emma Veile, vilde
hun med Vished paastaaet, at hun var hans »hun«,
eftersom lian var den »han«, hun havde omtalt
med saa megen Begeistring til Laura, ligesom det
aldrig var faldt hende ind, at den »han«, Laura
havde omtalt, ikke var ham, men en anden »han«,
og at Laura var den »hun«, Fuldmægtigen drømte
om, det kunde Emma aldrig drømme om.
Den følgende Dag stod der averteret i
»Intel-ligentssedlerne«:
»Enepige,
tro og skikkelig, kan faa Tjeneste hos Kongelig
Fuldmægtig H. P. Bangaard, Pilestrædet No. 96,
2den Etage. Uden de bedste Anbefalinger nytter
det ikke at melde sig.«
Hr. Bangaard havde nemlig indseet, at ingen
af Damerne kunde optræde i Jomfru Pedersens
dobbelte Egenskab af Husjomfru og Tjenestepige,
og han havde derfor fundet det fornødent at
anskaffe en saadan.
Neppe var han paaklædt om Morgenen, før
det ringede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
