Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 122 —
»Finder De virkelig ! Det glæder mig.«
Filipensen rødmede.
«Og De vilde ikke finde det latterligt, omen
saa gammel Mand som jeg tænkte paa at gifte mig?«
»Nei, tvertimod. Jeg finder, at det næsten
er Deres Pligt.«
»Dersom De vidste, hvor Deres Ord glæder
mig!«
Filipensen blussede, Bundingsstikkerne
dansede St. Veitsdans i Frøkenens skjælvende
Hænder, og hun slåp Masker en masse.
»Nuvel, jeg vil betro mig til Dem. Ser De,
jeg elsker en ung Pige; men jeg er ikke vis paa,
om hun gjengjælder min Kjærlighed.«
■ »Hvilken ung Pige vil ikke føie sig lykkelig
ved Deres Kjærlighed? De, som er saa god og
brav!«
»De gjør mig ganske stolt. Men hun er meget
yngre end jeg.«
»Maaske er hun ikke saa ung, som liun ser
ud til.«
»Jo, hun er meget yngre end mig. Jeg har
derfor ikke Mod til at erklære hende min
Kjærlighed mundtlig. Jeg vil sende hende en liden
Billet, hvori jeg anholder om hendes Haand.«
»Den vil liun sikkert skjænke Dem og sit
Hjerte ogsaa.«
»O, min bedste Frøken, De ved ikke, hvor
Deres Ord gjør mig modig og lykkelig«, sagde
Bangaard og gik ind paa sit Værelse.
Frøkenen saa efter ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
