Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 123 —
»Det er forfærdeligt med disse
Departements-folk. Alting skal de kave skriftligt. Kunde kan
nu ikke kave sparet baade Tid og Papir og
erklæret sig med det samme. Jeg sad jo allerede
færdig til at kaste mig til kans Bryst.«
Frøkenen lyttede.
Nu kørte kun kans Trin ude i Entréen, nu
tog kan sin Frakke paa, og-nu gik kan.
»Saa sender han mig altsaa sit Brev med
De-partementsbudet. Maaske skriver kan det paa
stemplet Papir.«
Filipensen glødede med en mild, jomfruelig
Rødme.
Laura kom kjem og gik ind paa sit Værelse.
En Stund efter kom kun styrtende ind og
kastede sig grædende om Frøkenens Hals.
»Ak, Frøken, jeg er saa ulykkelig!«
»Hvad er dog paafærde?«
»Fuldmægtigen liar friet til mig, og jeg —
jeg-holder nok af liam, fordi han er saa god og
ædelmodig; men — men det er bare som en Fader;
jeg, jeg kan aldrig gifte mig med ham — aldrig,
aldrig!«
»Saaledes altsaa! Det var Laura, han elskede!«
Dødens Bleghed bedækkede Filipensen, Emma
Veiles Hoved sank ned paa Lauras Skulder, og
liun blandede sine Taarer med den unge Piges.
Denne bemærkede det ikke, men fortsatte:
»Og livad maa han ikke tænke om mig, naar
jeg afslaar kans Tilbud, han, som liar gjort mig
saa meget godt, og som nu har villet føie en ny
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
