Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 125 —
»Ak, Frøken, De er altfor god mod mig.«
Saa satte kun sig til at skrive et Brev, hvori
hun takkede ham for al hans Godhed og bad
ydmygt om Tilgivelse, fordi hun ikke kunde blive
hans Kone. Hun tog nu Farvel og sendte ham
og hans Nevø sine venligste Hilsener.
Frøken Veile tilføiede et Par Ord, hvori hun
sagde, at siden Laura tog bort, fandt hun ogsaa
sin Nærværelse unødvendig og tog derfor Afsked.
Brevet blev lagt paa Fuldmægtigens
Skrivebord, og Tjenestepigen blev anmodet om at henlede
hans Opmærksomhed herpaa, naar lian kom fra
Kontoret.
Da den ærlige Pige hørte, at Damerne skulde
reise, paastod hun ogsaa, at hun ikke vilde være
et Øieblik længere, og hendes stærke Følelse tog
i den Grad Overkaand, at Taarerne aldeles
bogstavelig »flød« henover Kjøkkenbænken.
Laura og Emma kunde keller ikke kolde sine
Taarer tilbage.
Dette hyggelige Hjem, hvor de havde tilbragt
saa mange behagelige Timer, skulde de nu forlade,
og de to Mænd, som de elskede, skulde de nu
ikke gjense uden som fremmede.
Medens de grædende gik omkring inde paa
sit Arærelse og pakkede sine Sager sammen, blev
Døren pludselig reven op og ind traadte — Jomfru
Pedersen.
Laura for sammen og trak sig halv
forskrækket tilbage, medens Frk. Veile, der ikke kjendte
hende, betragtede hende med et forundret Blik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
