Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 124 —
Velgjerning til alle de øvrige? Han maa finde, at
jeg er hjerteløs og utaknemmelig, og det er jeg jo
ogsaa. Jeg vover ikke at gjense ham. Jeg vil
skrive til ham og bede ham om Tilgivelse og se
at komme bort øieblikkelig. Men hvorhen,
hvorhen? Aa, hvor jeg er ulykkelig!«
»De har Ret, mit Barn, vi maa bort begge to.«
»De ogsaa?«
»Ja, mit Barn, jeg vil betro Dem mit Hjertes
Hemmelighed. Jeg har elsket ham, og jeg var
forfengelig nok til at tro, at han gjengjældte min
Kjærlighed, og nu, da jeg ser, at jeg har taget feil,
vil jeg ikke kunne gjense ham med Rolighed. Mit
gamle Logis staar jo endnu for min Regning.
Did-hen tager vi, og De kan blive hos mig til De faar
en Post.«
En Skjælven gjennemför Laura.
Hun tænkte paa den Dag, da Fuldmægtigen
havde averteret efter en Pige, og hun saa sig selv
staaende i en saadan Klynge Ansøgere og blive
mønstret med kritiske Blikke.
Men hvorfor afslog hun da hans hæderlige
Tilbud? Hun elskede ham kun som en Datter;
men han kunde dog gjøre hende lykkelig som sin
Kone.
Det kunde han maaske, men —
Det var et Aber dabei, og dette Aber heder
hos unge Piger bestandig Kjærlighed.
Es ist eine alt Greschichte, sie wird doch
immer neu.
»Kom nu, mit Barn, og lad os gjøre os færdige.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
