Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 131 —
»Saa du tror virkelig, at Frøken Veile kolder
af mig?«
»Det maatte du da kunne se, om du kavde
Stær. Det er naturligvis derfor, at kun vilde
reise, siden kun opdagede, at du elskede en
anden.«
»Stakkels Pige! Det kar virkelig aldrig faldt
mig ind.«
»Jeg kan vise dig sort paa kvidt for, at det
er Tilfældet, Onkel. Dette Blad fandt jeg paa
Gulvet i Spisestuen. Det er naturligvis tabt med
Villie.«
Saa deklamerede kan:
Min sidste Kjærlighed,
sidste Sang
af
Emma Veile.
1.
O, stille, lille Hjerte stille!
Slaa ikke altfor heit din Trille.
I Hjertets Sangbund der en Klang gaar,
som jubler køilydt: H. P. Bangaard.
2.
Men ak, han fatter ei din Smerte
og ler kun ad din Sang, o Hjerte!
Jeg derfor ned blandt Mos og Tang gaar
og finder mig en Grav, o Bangaard.
3.
Og i de lange Sommernætter
mit Gjenfærd sig paa Bolgen sætter,
og over Havet Klagesang gaar,
der stønner: grumme H. P. Bangaard I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
